Eftersidnings Blog

Et godt eventyr til rollespil

Eventyret

Hvordan skriver man så et eventyr til to nybegyndere, som man ikke helt ved hvor meget man skal holde i hånden? Jeg kom frem til at svaret nok var “lidt af gangen”. Erfaringsmæssigt ved jeg at det kan være en god ide, at sørge for at der er plads til spillernes input. Det kan være at der er en bestemt detalje, som spillerne synes er enormt interessant, men som man ikke selv havde tænkt så meget over. Det involvere spillerne uden at de nødvendigvis lægger mærke til det. Bedstefar Onkel Jørgens rolle blev f.eks. mere omfattende end jeg havde regnet med, da der var en tydelig interesse for ham.

For at holde det hele lidt åbent skrev jeg kun, hvad der svarede til de første fire afsnit til at starte med. Så kunne jeg efter første spillegang, skrive videre og tilpasse historien så den passede til spillerne og deres karaktere.  

De første spilgange skulle målet være nogenlunde klart, og mængden af valgmuligheder holdes relativt lavt. Jeg synes generelt at det er en god ide at “railroade” i starten af ens kampagne, og så løsne op lidt hen ad vejen. På den måde kan lære spillerne om verdenen, og de muligheder og begrænsninger der findes i den. Det giver som GM også mulighed for at introducere vigtige npc’er i nogle situationer man selv vælger, samt at give gruppen fælles oplevelser, der kan forklare karakterernes sammenhold.

Jeg havde holdt mig til relativt korte “scener” da jeg skrev, så det ikke blev alt for kompliceret. Der skulle helst ikke være for mange ting at holde styr på, da der var rigeligt at gøre med bare at holde styr på terningerne. Scenerne skulle også tilpasses til podcast formatet, men det kom nogenlunde af sig selv. Vi indspillede i blokke på cirka 30 minutter, hvorefter vi holdt en pause på 5-10 minutter. Det kræver lidt mere koncentration, når man skal lave en god optagelse, end når man bare spiller normalt, og derfor var det en god ide med pauser ind imellem. Jeg vil dog anbefale formatet også selvom man ikke skal lave en podcast.  

Alting forløb nogenlunde efter planen, og Morten og Ole var gode til at samle hints op. Det var også tydeligt, at de var interesseret i deres karaktere og verdenen omkring dem. Der blev etableret en spillestil, hvor man efter et endt eventyr, vender hjem til basen og derfra overvejer næste trin. Det var egentlig ikke noget jeg havde planlagt, men det passede meget godt ind og det gjorde det nemt for mig at skrive videre.

 

En kommentar til “Et godt eventyr til rollespil”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.